Raps ombygningskursus for mekanikere - Rønne 23-24. oktober 2006
Kurset blev afholdt af Energitjenesten Bornholm i samarbejde med  i Erhvervsskolen i Rønne. DAJOLKA var leverandør af ombygningskit og instruktør på kurset. Deltagerne var hhv. 6 mekanikere på efteruddannelse, 6 mekanikerelever, samt nogle private deltagere med biler, ialt 15 deltagere.


Toyota Hiace fra Forsyningen blev ombygget af bla. en mekaniker fra Toyota.

Der blev ombygget ialt 4 biler bestående af Toyota Hiace 2,4D, årg. 1995, Peugeot 309 1,9 GRD, årg. 1991 og Fiat Ducato 14 2,5D, årg. 1995, som blev modificeret med Elsbett 1-tank(IDI) system, samt en VW Transport kassevogn 2,5 TDI, 102hk, som blev modificeret med  Elsbett 1-tank(TDI) system.

Erhvervsskolen råder over et meget veludstyret værksted og kvalificerede engagerede medarbejdere. Der var mulighed for at afprøve bilerne på rullefelt både før og efter modificeringen. På billedserien herunder tester Finn Kristoffersen fra Erhvervsskolen DAJOLKA´s VW Caravelle 2,5TDI 102hk på rullefeltet.

Testen viste at Caravellen havde ca. 4% flere hestekræfter og 10% større moment en fabriksværdierne for dieseldrift angiver for denne model.


Lars monterer dyser på hans Transport 2,5TDI.


I frokostpausen blev der også snakket raps, og forventningerne til at se, høre og lugte motorerne i gang på rapsolie steg.


Toyota Hiace´en blev klar til tankning af rapsolie - lokalt produceret.


Imidlertid gik Toyota´en ikke særligt godt i starten, og efter en systematisk fejlsøgning af mulige kilder til falsk luft i brændstofsystemet viste det sig at en banjo ved brændstofpumpen klemte således at den ikke sluttede tæt - simpelt nok når først fejlen er lokaliseret.


Efter påfyldning af vand og tjek af systemet var det tid til en prøvetur i Hiace´en.

Et par possitive kursister kom tilbage fra prøveturen med bilen efter at de også lige havde været en tur omkring synshallen.


Hiace´en  blev målt på rullefelt både før og efter modificeringen.

 Resultat af måling på rullefelt før og efter Effekt, kW Drejningsmoment, Nm
Motor fabriksdata 56,0 162,0
Diesel, målt på rullefelt før modificering 51,8 154,6
Rapsolie, målt på rullefelt efter modificering 53,1 163,1
rapsolie, ift. diesel, rullefelt + 2,5% + 5,5%

Målingerne viste en forbedring på 2,5% større effekt og 5,5% større drejningsmoment på rapsolie efter modificeringen ift. på dieseldrift før modificeringen. Ift. fabriksdata lå effekten lidt under og momentet lidt over efter modificering.


Lars blev også klar til tankning.


Desværre blev Lars´oplevelse ikke så positiv i første omgang. Motoren startede og gik fint i tomgang men havde ikke mere end anslået 40hk på landevejen. Efter en del fejlsøgning viste det sig at der var en fejl ved dyserne, som var ombytningsdyser der havde været sendt til tyskland for modificering, for så blot at bytte dyseholdere under kurset. Efter endnu en gang dyseskift kørte bilen normalt igen.


De unge mekanikerlærlinge havde koncentreret sig om Fiat´en og klaret opgaven meget fint. Her startes den op for første gang, og motoren spandt som en mis.


Herefter kunne bilen bugseres ud for en prøvetur, som viste at den kørte fuldstændigt som den plejede.

Se også indsalg fra TV2 Bornholm, bragt 23/10 2006 19:30 om kurset.

Tilbage - WebShop


DAJOLKA, Dalmosevej 2, DK-9330 Dronninglund, Danmark. Kontakperson: Niels Ansø
mob.: 4241 5139,  email: info@dajolka.dk
© 2017
www.DAJOLKA.dk , www.DAJOLKA.net